Almindelig brombær
Viden om brombær
Bliv klogere på brombær, sæson, næringsindhold og opbevaring, og få inspiration til madlavning med brombær - sødt som salt.

Næringsindhold
| Næringsstof | Pr. 100 g. |
| Energi (kcal): | 37 |
| Energi (kJ): | 153 |
| Kulhydrater (g): | 4,5 |
| Fedt (g): | 1 |
| Fibre (g): | 4,3 |
| Protein (g): | 1,4 |
| Vitamin C (mg): | 15 |
Kilde: DTU Fødevareinstituttet
Hvad er brombær?
Vi kender måske bedst brombærret for dets lighed med hindbærret, som på samme måde består af en masse små frugtperler sammensat i klaser. Men guderne skulle vide, at der er en verden til forskel, for trods den ydre lighed adskiller hindbærret og brombærret sig på adskillige parametre – både hvad angår duft, smag og anvendelighed i køkkenet. På denne side kan du blive meget klogere på brombærret og hele dets væsen. Læs blandt andet om brombær-sæson, og hvor du skal gå på jagt efter vilde brombær, om opbevaring og holdbarhed, om brombær-sorter og smag, og få også inspiration til mad med brombær.
Brombærrets kendetegn: Smag og modenhed
Kaldenavnet ”brombær” stammer fra ordet ”bremmel”, som betyder tornet busk. Og det passer egentlig temmelig godt på brombærbusken, som, grundet dens mange torne, ikke er til at spøge med. Busken kan foruden de sorte bær kendes ved sine mørkegrønne takkede blade med en hvidlig underside – og, i juni og juli måned, for sine rosa blomster.
Danske frugter opdeles i tre overordnede kategorier: kernefrugter, stenfrugter og bær. Brombærret hører naturligvis til kategorien ”bær”, men derudover kategoriseres brombærret som en flerfoldssamfrugt – også kaldet en ”falsk frugt”. Dét skyldes, at en del af frugtkødet stammer fra tilstødende væv og dermed ikke fra selve frugtknuden. Desuden er brombærret en del af Rosaceae-familien, altså rosenfamilien.
Modenhed og smag
Et brombærs modenhed kan måles på dens farve, som skal være dyb blåsort, mens smagen skal være sød og aromatisk. Desuden skal brombærret være saftigt, og når det plukkes, skal det slippe stilken næsten af sig selv. Et umodent brombær er derimod grønt eller rødt og smager særdeles surt. Desuden vil bærret gøre modstand, når det skal adskilles fra busken, og dets duft vil være anonym. Et modent brombær, derimod, har en sød duft, der minder om vanilje.
Brombær-sæson: Hvor og hvornår skal man jagte vilde brombær?
Brombær-sæsonen varer som udgangspunkt fra juli til oktober måned, men skal du have den størst mulige succes med din jagt efter vilde brombær, er det i august og september, at du skal tage kurven under armen.
Og hvor skal man så lede efter det blåsorte guld? De vilde brombær kan plukkes stort set over alt i Danmark – især i den østlige del af landet – og de er især at finde på overdrev, i større krat, ved skovbryn, hegn og åben skov. Der er således rig mulighed for at plukke vilde brombær i brombær-sæsonen, men husk de tykke handsker og dækkende tøj, så du ikke kommer i karambolage med de stikkende torne. Det er desuden bedst at plukke brombær i tørvejr, siden regnvandet kan give brombærrene en vandet konsistens, så de lettere vil smatte ud. Selvom brombær-sæsonen varer fra juli til oktober, betyder det ikke, at du ikke kan få fingrene i bærret resten af året – her er det blot udenlandske brombær, du kan mæske i dig.
Obs:
Vær opmærksom på, at brombær nemt kan forveksles med korbær, som ligner meget i udseende. Korbær bliver dog hverken lige så store eller søde som brombær. Der er intet farligt i forvekslingen, men hvis du tror, at du har fat i et brombær og tværtimod smager et korbær, bliver du formentlig skuffet.
Holdbarhed og opbevaring af brombær
Holdbarhed ved stuetemperatur: 1 dag (spises samme dag som købt)
Holdbarhed i køleskab: 2-3 dage
Holdbarhed på frys: 10-12 måneder
Et brombær er en ikke-klimakteriefrugt, hvilket vil sige, at bærret ikke eftermodner, når det er blevet plukket. Det betyder dog ikke, at bærret har en lang holdbarhed – tværtimod. Brombær er generelt følsomme frugter, og de holder blot et par dage efter plukning. For at forlænge brombærrets levetid bør de opbevares i køleskab, hvor de kan holde sig i 2-3 dage. Opbevares de ved stuetemperatur, altså på køkkenbordet, skal de spises samme dag, som de er plukket eller købt.
Tip til nedfrysning: Brombær kan sagtens fryses ned, men undgå at lægge brombærrene oven på hinanden. Når du fryser bærrene, bør du først fordele dem på en bakke og lade dem fryse, så du ikke ender ud med en stor klump af sammenhængende brombær. Først efter, at de er frosset på bakken, kan du hælde de løsfrosne brombær i poser.
Inspiration til mad med brombær
Mad med brombær er og bliver en fornøjelse, og spørger du os, bruger vi alt for sjældent de smagfulde bær i køkkenet. Brombærret er nemlig en mesterlig ingrediens i både det søde og det salte køkken, og det smager dejligt tilberedt såvel som direkte fra hånden.
Det er ingen hemmelighed, at brombærret er særligt anvendt i dessertkøkkenet, hvor det giver smag og kulør til mange desserter og kager. Kast dig eksempelvis ud i brombærsnitter, brombærcheesecake eller medaljer med brombær, og husk de friske brombær på fødselsdagslagkagen. Desuden er brombærrene ideelle til hjemmelavet bærsyltetøj, mens de vil gøre enhver morgenmadsskål dét mere velsmagende.
Udover det søde køkken har brombærret fået mange smagsløg til at synge harmonisk i også det salte køkken, hvor bærret især går godt til vildtretter: Servér dem rå, syltede eller honningsauterede til eksempelvis dådyrkød. Brug også de skønne bær i en sensommersalat med blå ost og nødder, eller kog en brombærsirup eller -likør til friske brombærdrinks – måske en bramble?
Tip: Det er ikke bare brombærrene, der kan bruges i køkkenet, men også buskbladene. Når du plukker brombær, så snup en god håndfuld blade med, og brug dem i en hjemmelavet the.
Om brombærret – historisk oprindelse
Brombærret har været en del af vores historie, så længe vi kan se og huske tilbage. Ja, faktisk har vi kendt til det siden forhistorisk tid. Brombær er især udbredt på den nordlige halvkugle, hvor klimaet er tempereret. I Skandinavien forbinder vi mest brombærret med en god håndsnack, men den har ligeledes været brugt til et noget andet formål – nemlig som lægemiddel. I gamle dage brugte man bærret mod diarré, og bladene har ligeledes været brugt som skyllemiddel mod halsbetændelse, tandkødsbetændelse og andre infektioner.