Fermentering

TIPS & TRICKS

Sådan fermenterer du

Lær mere om fermenteringsformer, populære grøntsager til fermentering, og hvordan du bruger fermenterede råvarer i din madlavning.

Fermentering

Hvad er fermentering?

Fermentering er en af de ældste og mest grundlæggende metoder til forarbejdning og konservering af fødevarer. Teknikken anvendes ikke alene til at udvikle og forstærke smag, men også til at forlænge holdbarheden på en række råvarer. Dette gør fermentering særligt relevant i en tid, hvor mange ønsker at reducere madspild og udnytte fødevarer mere effektivt.

På denne side gennemgås fermenteringens historie, principper og anvendelsesmuligheder med særligt fokus på fermenterede grøntsager og frugter. Derudover belyses, hvordan fermentering påvirker smag, tekstur og holdbarhed i forskellige typer fødevarer.

Fermentering historisk set

Fermentering har været en del af menneskets kultur i tusindvis af år. De tidligste fortællinger viser, at mennesker begyndte at udnytte fermenteringsprocessen som en måde at bevare mad på – længe før moderne konserveringsmetoder som køling og fryserum blev opfundet.

Fermentering blev første gang “opdaget” ved et tilfælde, da mennesket bemærkede, at visse fødevarer kunne holde sig længere og ændre smag under specifikke forhold. Man opdagede eksempelvis, at mælk kunne omdannes til surmælk og senere til yoghurt ved hjælp af naturlige mikroorganismer.

I det gamle Egypten opdagede mennesket dertil, at de kunne opbevare korn og producere øl ved hjælp af gær, og i Kina og Japan blev fermentering af ris og sojabønner omdannet til produkter såsom miso og sojasauce. Noget, der skulle vise sig at blive til en vigtig del af kosten. I Europa var det særligt grøntsager såsom kål og agurker, der blev fermenteret med henblik på længere holdbarhed og bevaring.

I dag er fermentering ikke kun en taktisk metode til konservering, men også en gastronomisk metode til at forbedre smag såvel som tekstur af fødevarer. Den stigende interesse for fermenterede produkter som kimchi, surkål og kombucha er et tydeligt tegn på, hvordan gamle teknikker bliver anerkendt og værdsat på ny i moderne madlavning.

De mest almindelige fermenteringsformer

Der findes forskellige fermenteringsmetoder, men de mest anvendte (og kendte) er mælkesyrefermentering, alkoholisk fermentering og eddikefermentering.

1. Mælkesyrefermentering

Mælkesyrefermentering er den mest almindelige fermenteringsteknik, når vi taler produktion af fermenterede mejeriprodukter som yoghurt, kefir og diverse oste. Under denne proces omdanner mælkesyrebakterier laktosen i mælken til mælkesyre, hvilket skaber en tykkere konsistens og den karakteristiske syrlige smag, som vi kender fra eksempelvis skyr.

Den samme proces finder sted ved fermentering af flere grøntsager som eksempelvis surkål og kimchi.

2. Alkoholisk fermentering

Ved alkoholisk fermentering omdanner mikroorganismer som gær sukkerarter til alkohol og kuldioxid. Det er, som navnet antyder, med denne fermenteringstype, at alkoholiske drikkevarer - som vin, øl og cider - bliver produceret.

Alkoholisk fermentering er også en væsentlig proces på bageriet, eftersom gær får brøddejen til at hæve, hvorefter den varme gæring skaber de eftertragtede lufthuller i brødet - den såkaldte “perfekte krumme”.

3. Eddikefermentering

Eddike frembringes ved en to-trins-raket af en fermenteringsproces. Først danner gær alkohol, og herefter omdanner eddikesyrebakterier samme alkohol til eddikesyre. Denne proces anvendes som oftest, når der skal produceres eddikeprodukter som balsamico, æblecidereddike og vindrueeddike. Desuden bruges eddike både som smagsforstærker og konserveringsmiddel på tværs af landegrænser og i hjemmekøkkener såvel som på michelin-restauranter.

5 trin til at fermentere frugt og grønt

Har du fået mod på selv at kaste dig ud i en fermenteringsproces, så læs med her, hvor vi lister de fem vigtigste trin i en typisk fermentering af grøntsager eller frugt:

1. Udskæring/forberedelse: De ønskede grøntsager eller frugter skæres i de ønskede størrelser. For eksempel kan agurker skæres i skiver eller kvarte, mens kål hakkes fint til eksempelvis surkål.

2. Saltning: Grøntsagerne eller frugterne saltes. Dette gøres af to årsager; 1) for at fremme væsketilbageholdelse og 2) for at skabe et miljø, der hæmmer væksten af skadelige mikroorganismer. Saltet hjælper også med at trække væske ud af grøntsagerne og skaber en naturlig saltlage.

3. Opbevaring: De saltede grøntsager/frugter lægges i en tætsluttende beholder - såsom et glas eller en tupperware. Beholderen skal være tæt lukket, men stadig tillade en anelse luft for at undgå opbygning af tryk.

4. Fermentering: Beholderen opbevares ved stuetemperatur et mørkt og køligt sted. Fermenteringen tager normalt fra et par dage og op til flere uger, afhængig af temperatur og ønsket smag. Under fermenteringen vil bakterierne begynde at nedbryde sukkeret i grøntsagerne og danne mælkesyre, og det er hér, den syrlige smag begynder at dannes.

5. Smag og opbevaring: Efter et par dage kan du lige så småt begynde at smage på de fermenterede grøntsager. Hvis de har den ønskede syrlighed og smag, kan du flytte beholderen til køleskabet for at bremse fermenteringsprocessen. Mangler de lige den sidste smag, lader du fermenteringen fortsætte et par dage - eller flere - endnu.

Hvordan smager fermenterede råvarer?

Fermenterede fødevarer har en kompleks og ofte syrlig smag, der varierer afhængigt af de anvendte ingredienser og fermenteringens varighed. Smagen skyldes primært de organiske syrer, såsom mælkesyre eller eddikesyre, der naturligt dannes under fermenteringsprocessen. En sådan syrlighed kan være mild eller intens afhængigt af, hvor længe fødevaren har været under fermentering.

Surkål, for eksempel, har en tydelig syrlig smag, mens kimchi, som ofte fermenterer i følgeskab af chili og hvidløg, har en stærkere umami-præget smag. Udover syren tilføjer fermenterede fødevarer ofte en dybde og kompleksitet til smagen, som stammer fra de forskellige mikroorganismer, der er involveret i fermenteringsprocessen. Der er også ofte undertoner af umami, især i fermenterede produkter som miso, sojasovs og tempeh.

Populære fermenterede grøntsager og frugter

Fermentering har i årtusinder været anvendt til at forlænge holdbarheden på både grøntsager og frugter. Ud over konservering påvirker fermenteringsprocessen også råvarernes smag, tekstur og næringsprofil. Ved hjælp af naturligt forekommende mikroorganismer, særligt mælkesyrebakterier, udvikles karakteristiske syrlige og komplekse smagsnuancer, som har gjort fermenterede fødevarer populære i mange køkkener verden over.
Nedenfor gennemgås nogle af de mest kendte fermenterede grøntsager og frugter.

1. Sauerkraut (surkål)

Sauerkraut, også kendt som surkål, fremstilles ved fermentering af fintsnittet kål. Under processen omdanner mælkesyrebakterier kålets naturlige sukkerarter til mælkesyre, hvilket giver den karakteristiske syrlige smag. Fermenteringen foregår under iltfattige forhold, ofte i en saltlage, som hæmmer uønskede bakterier og fremmer væksten af de ønskede mikroorganismer.

2. Kimchi

Kimchi er en traditionel koreansk fermenteret ret, som typisk fremstilles af kål, radiser eller andre grøntsager kombineret med ingredienser som chili, hvidløg, ingefær og fiskesauce. Retten fermenteres ved hjælp af mælkesyrebakterier, og processen kan vare fra få dage til flere uger afhængigt af den ønskede smagsintensitet. Kimchi er kendt for sin komplekse smag og anvendes ofte som tilbehør eller smagsgiver i forskellige retter.

3. Fermenterede agurker

Ved fermentering af agurker omdanner mælkesyrebakterier sukkerstofferne i agurken til mælkesyre i en saltlage. Resultatet er en syrlig og sprød agurk med længere holdbarhed. Smagen kan varieres ved tilsætning af eksempelvis dild, hvidløg eller krydderier.
Fermenterede vs. syltede agurker
Fermenterede agurker får deres syrlighed gennem naturlig mælkesyrefermentering, mens syltede agurker typisk konserveres i en lage af eddike, sukker og krydderier.

4. Fermenterede tomater

Tomater kan også fermenteres ved at lægges i saltlage i flere dage. Fermenteringen fremhæver både tomatens naturlige sødme og syre og giver en mere kompleks smagsprofil. Fermenterede tomater anvendes blandt andet i saucer, chutneys, salater og som smagsgiver i forskellige retter.

5. Fermenterede frugter

Fermentering af frugt er mindre udbredt end fermentering af grøntsager, men teknikken anvendes blandt andet til æbler, pærer og bær. Processen udvikler både søde og syrlige smagsnuancer og kan anvendes i eksempelvis marmelader, desserter og drikkevarer.
Frugtfermentering spiller også en central rolle i produktionen af cider, hvor gær omdanner frugternes naturlige sukkerindhold til alkohol.

Sådan bruger du fermentering i madlavningen

Der er et hav af muligheder for at anvende diverse fermenterede produkter i køkkenet - hvad end du er ferm eller nybegynder. Generelt bruger vi fermenterede produkter, når vi vil eksperimentere lidt med “det normale”, eller når vi ønsker en anderledes smag og tekstur til velkendte og nye retter. Det kan være i form af umami, syre, et særligt krydderi eller lidt ekstra kompleksitet og dybde. Fermenterede grøntsager som kimchi og surkål kan for eksempel serveres som en sideanretning til stegte retter, grillmad eller som topping til sandwiches og burgere. Anvend dem også som hovedelement i en smagfuld fermenteret grøntsagssuppe eller vendt med stegte ris og -nudler.

Fermenterede produkter som miso og sojasovs bruges ofte som base i saucer og dressinger, eftersom de bidrager med en rig umami-smag til retter som stir-fries, ramen og salater.

Log ind eller opret bruger